Gå til sideindhold

Tech Connect

Tech Connect - Hold 1 // Tirsdag
Tech Connect - Hold 2 // Onsdag
Tech Connect - Hold 3 // Tirsdag
Tech Connect - Hold 4 // Onsdag
Tech Connect - Hold 5 // Tirsdag
Tech Connect - Hold 6 // Onsdag

 

Flere børn kan nu gå til science i fritiden

Med støtte fra Villum Fonden kommer flere tusinde børn nu til at kunne gå til science i fritiden og fordybe sig i alt fra fusionsenergi til cybersikkerhed. Samlet set støtter Villum Fonden 10 nye projekter under overskriften ”Science i fritiden” med i alt 25 millioner kroner, hvoraf Tech Connect er ét af projekterne.

 

 

Skanderborg Ungdomsskole vil med projektet Tech Connect invitere børn og deres forældre ind i et teknologisk læringsfællesskab, hvor unge rollemodeller introducerer dem til FabLab-teknologier som fx 3D-printere, laserskærere, CNC-fræsere og software til 3D-design og programmering. Projektet skal styrke digitale kompetencer og skabe fælles oplevelser gennem kreative designudfordringer i et trygt og inspirerende miljø.

 

Projektet uddanner unge facilitatorer, som herefter gennemfører ugentlige workshops for børn og forældre. Her arbejdes der på tværs af familier med at udvikle konkrete produkter ved hjælp af makerspace-teknologier. Der lægges vægt på fællesskab, samarbejde og læring gennem praksis.

 

Projektet fungerer samtidig som rekrutteringskanal til ungdomsskolens FabLab, UngeLab, og der er planlagt forankring gennem integration i eksisterende tilbud og mulighed for gentagelse af forløbene. Deltagere og facilitatorer rekrutteres via lokale kanaler, og både projektleder og projektejer har solid erfaring på området.

 

Science skal være sjovt

Med bevillingerne vil fonden give flere børn og unge mulighed for at opleve science-aktiviteter i uformelle fritidsmiljøer, hvor det bliver tydeligt, at science er vedkommende, interessant og en mulig levevej. 

“Vi vil gerne give børn og unge mulighed for at opleve, hvordan naturvidenskab og teknologi kan være både spændende og meningsfuldt – ikke kun i skolen, men også i deres fritid. Det kræver engagerende fællesskaber, rollemodeller og aktiviteter, der vækker nysgerrighed og mod på mere,” siger Ole Laursen fra Villum Fonden. 

Apricore logo