Emneuge i værkstederne på Finlandsvej 5
Skanderborg Ungdomsskole tilbyder i løbet af skoleåret et par uger, hvor en årgang med op til 3 skoleklasser kan komme og afvikle en emneuge i vores værksteder. Hele skoledagen er således flyttet til Finlandsvej 5, og eleverne starter og slutter dagen her.
Ugen planlægges og afvikles i et samarbejde mellem Ungdomsskolen og den pågældende skole. Temaet for ugen vælges i fællesskab, dog skal emneugen tage udgangspunkt i, at eleverne arbejder i værkstederne. Ungdomsskolen bemander værkstederne gennem hele ugen. Arbejdet i værkstederne er en stor del af forløbet, og eleverne får hjælp af ungdomsskolens værkstedsmedarbejdere til at lave modeller, og i det omfang det er muligt det færdige produkt eller en del af dette.
Inden emneugen samles ungdomsskolens undervisere og den deltagende skoles lærere til et eller flere forberedelsesmøder. Her vil en del af mødet være et oplæg om engineering i skolen og fastlæggelse af undervisningsplanerne.
På Finlandsvej 5 kan vi bringe følgende værksteder i spil:
I skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 afviklede vi i samarbejde med Stilling skoles 7. og 8. årgang en emneuge med skolefest som tema. Her byggede årgangen forskellige sjove aktiviteter til deres forestående skolefest.
I skoleåret 2022/2023 afviklede vi i samarbejde med Stilling skoles 7. årgang et forløb om spiludvikling. Forløbet er beskrevet herunder.
Virksomhedsbesøg ved Tress og efterfølgende produktion af egne spil i værkstederne på Finlandsvej 5
Eleverne blev ved Tress præsenteret for forskellige idrætsspil, fik en rundvisning og indsigt i deres mest populære spil. På Finlandsvej afprøvede eleverne en række forskellige spil med en efterfølgende snak om hvad et godt spil kan.
Eleverne fik efterfølgende i grupper til opgave at udvikle et idrætsspil. Grupperne fik hver især forskellige beskrivelser af, hvad spillene skulle kunne. Fx, kunne det være deltagelse af en hel klasse, det skulle kunne spilles både ude og inde, eleverne skulle have pulsen op under spillet og afslutningsvis fik alle grupperne forskellige målgrupper som deres spil skulle henvende sig til.
Eleverne skulle nu udvikle og producere spillet i værkstedslokalerne på Finlandsvej. Elevernes arbejde blev understøttet af skolens egne lærere og ungdomsskolens værkstedundervisere. Eleverne skulle ende ud med et færdigt spil eller en model af spillet.
Som afslutning på ugen blev spillene afprøvet og præsenteret for en præsentationsgruppe med deltagelse fra Tress.
|
Kontakt Michael Stevens for at høre om mulighederne. Michael.stevens@skanderborg.dk - tlf. 40146940
Det er endvidere muligt at booke vores Byggelab, som gerne kommer ud på egen skole og laver læringsforløb med jer. Se mere her:
Byggelab - Skanderborg Ungdomsskole (skanderborg-ungdomsskole.dk)