Overnatning i det fri ved Junges Plantage
Tag din klasse med på en spændende dag og slut af med overnatning i skoven Junges Plantage.
Aktiviteten kan afholdes med klassens lærere eller/ og med forældrerådet.
Dagen starter med formiddagsaktiviteter for hele klassen. I perioden fra maj til efterårsferien er det kajaktur i området omkring Junges Plantage og i perioden fra efterårsferien til maj bruger vi formiddagen på eksempelvis mountainbike, Combat Archery eller The Hidden Puzzle i skoven omkring Junges Plantage.
Efter frokost hjælpes vi ad med at etablere en god lejr. I vælger selv, om I vil overnatte i lavvu, shelters, tentsile eller endda i hængekøjer i træerne. Vi har både enkelt hængekøjer, topersoners hængekøjer og tentsile, hvor man kan ligge tre personer sammen.
Omkring kl. 15 er der eftermiddagskaffe med varm kakao og bålpandekager. Herefter tager ungdomsskolens medarbejdere hjem. I bestemmer selv, om det er klassens lærere eller forældre der bliver og overnatter med eleverne.
Nedpakning af lejren og aflevering af lånt udstyr står klassen (og forældrerådet) selv for.
Dagens program
09.00: Vi mødes ved Junges Plantage
09-12: Formiddagsaktivitet i kajak eller i skoven
12-15: Etablering af lejr
15: Eftermiddagshygge ved bålet og farvel til ungdomsskolens medarbejdere
Dagen efter: Nedpakning af lejren og aflevering af lånt udstyr står klassen (og forældrerådet) selv for.
Aktiviteten kan afholdes med klassens lærere eller/ og med forældrerådet.
Tilmelding
I perioden fra maj til efterårsferien bookes skolepakken ”En dag i kajak” – i feltet ”Noter” skriv, at I ønsker overnatning.
I perioden fra efterårsferien til maj bookes skolepakken på den ønskede dato – i feltet ”Noter” skriv, at I ønsker overnatning frem for aktiviteten.