Gå til sideindhold

Byg et: Cornhole-spil

I dette forløb skal eleverne i grupper af 2-4 bygge spillet Cornhole bestående af to spilleplader per sæt. Spillet bygges ud fra en fastlagt opskrift som ungdomsskolens underviser medbringer – foruden alle de fornødne materialer! Dagen kan afsluttes med at eleverne spiller mod hinanden med deres nye spil.

Eleverne bliver i løbet af dagen præsenteret for de forskellige materialer og værktøjer der skal bruges samt korrekt anvendelse af disse. Og har vi tid til overs – eller gerne vil strække forløbet over flere gange/dage - kan der indlægges en “udsmyknings-fase”.

 

Aktiviteten

Typisk varighed er 6 lektioner - altså en normal skoledag fra 8 til 14. Forløbet kan dog godt deles op i eksempelvis to dage af 3 lektioner, hvis det passer jer bedre. Ønsker man en kreativ udsmykningsfase, hvor gruppernes Cornhole-spil får ekstra god tid, kan forløbet godt strække sig over eksempelvis 12 lektioner (to hele skoledage). Alt dette aftales med ungdomsskolens underviser.

 

Undervisere

Ungdomsskolens praksisfaglige medarbejder, Lasse Gyllström, står for aktiviteten.

Klassens lærer deltager primært med sit kendskab og sin relation til eleverne. Der er således ikke noget krav til eller forventning om, at man selv besidder praksisfaglige kompetencer.

 

Sted

Aktiviteten afvikles på egen skole, og vi medbringer al værktøj og materialer. Om det er i skolegården, i et faglokale, et skoletorv eller inde i klasselokale er ikke så afgørende - det er mest af alt afhængigt af vind og vejr. Lokationen aftales således individuelt fra gang til gang.

 

Tilmelding her

 

Apricore logo