Gå til sideindhold

Byg en: Sæbekassebil

I dette forløb skal eleverne i grupper af 2-4 elever bygge en sæbekassebil. Sæbekassebilen bygges ud fra en fastlagt opskrift som ungdomsskolens underviser medbringer – foruden alle de fornødne materialer! Vi slutter dagen af med et racerløb i skolegården, hvor grupperne dyster mod hinanden.

Eleverne bliver i løbet af dagen præsenteret for de forskellige materialer og værktøjer der skal bruges samt korrekt anvendelse af disse. Og har vi tid til overs – eller gerne vil strække forløbet over flere gange/dage - kan der indlægges en “udsmyknings-fase”/”Pimp-my-ride" som også kan indgå i racerløbet til sidst.

 

Aktiviteten

Typisk varighed er 6-12 lektioner - altså en til to normale skoledage fra 8 til 14. Ønsker man en kreativ udsmykningsfase, hvor gruppernes sæbekassebiler bliver stylet, kan forløbet godt strække sig over flere skoledage. Alt dette aftales med ungdomsskolens underviser.

 

Undervisere

Ungdomsskolens praksisfaglige medarbejder, Lasse Gyllström, står for aktiviteten.

Klassens lærer deltager primært med sit kendskab og sin relation til eleverne. Der er således ikke noget krav til eller forventning om, at man selv besidder praksisfaglige kompetencer.

 

Sted

Aktiviteten afvikles på egen skole, og vi medbringer al værktøj og materialer. Om det er i skolegården, i et faglokale, et skoletorv eller inde i klasselokale er ikke så afgørende - det er mest af alt afhængigt af vind og vejr. Lokationen aftales således individuelt fra gang til gang.

 

Tilmelding her fra d. 10. juni kl. 8.30

Apricore logo