Gå til sideindhold

Læringslokomotivet

LÆRINGSLOKOMOTIVET  - information til forældre

Hvad er et intensivt læringsforløb?

Et intensivt læringsforløb er en læringscamp, hvor dit barn lærer sammen med dygtige camp-undervisere og andre camp-elever hele dagen i 4 uger.

Dit barn lærer en masse fagligt, socialt og personligt. Et intensivt læringsforløb kan hjælpe, hvis man har svært ved at læse, stave og regne. Der kan være mange årsager til, at en elev er bagud i dansk og matematik.

På Læringslokomotivet tager underviserne udgangspunkt i den enkeltes styrker og svagheder, så forløbets aktiviteter bliver skræddersyet til dit barn – og samtidig vil dit barn møde en tydelig og fast struktur (se eksempel på grundskema).

 

 

 

Desuden har vi på Læringslokomotivet et særlig fokus på at styrke arbejdet med IT-kompenserende redskaber til ordblinde og læseudfordrede elever.

Læringslokomotivet er mere end blot en faglig camp.

 

Det er også et forløb, hvor eleverne får mulighed for at lære om sig selv, det at sætte sig mål og opleve succes. De lærer også, hvordan de kan blive ved med at udvikle sig i en positiv retning både fagligt og personligt.

 

Læringslokomotivet afholdes i inspirerende rammer på Finlandsvej 5 i Skanderborg.  Campen strækker sig over 4 uger fra kl. 8:00 – 17.00. Fredage slutter vi kl. 14:00. Undervisningen på campen indeholder varierede undervisningsformer, masser af sjov, fysisk aktivitet med engagerede og fagligt dygtige voksne.

 

 

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

Campen afvikles i uge 36-39 - altså fra d. 2.-27. september 2024.

 

Se her et eksempel på et grundskema for Læringslokomotivet. 

 

Efter campen

Efter de 4 uger på camp er der stor fokus på, at dit barn kommer godt tilbage til sin folkeskoleklasse og fastholder sin positive udvikling. Derfor vil kontaktlæreren på jeres skole efter campen løbende holde samtaler med dit barn for at tale om f.eks. trivsel og nye målsætninger.

 

Da dit barn på campen bliver en del af et læringsfællesskab med 19 andre elever, får han/hun mulighed for at bygge nye venskaber op. Som en del af campens efterforløb samles de 20 camp-elever til to camp-dage efterfølgende. Udover at bevare det sociale fællesskab arbejder de forsat med faglige, personlige og sociale aktiviteter. Derudover kan de blive introduceret for spændende sociale og faglige tilbud på ungdomsskolen.

 

Se her video fra Læringslokomotivet i november 2020. 

https://www.youtube.com/watch?v=oPtHlqGvRWY

 

Din støtte er vigtig

 

For at dit barn skal få mest muligt ud af de 4 uger på camp, kræver det stor opbakning fra dig. Dvs. at du som forælder sørger for, at dit barn kommer afsted til tiden hver morgen og giver ham/hende fri fra fritidsaktiviteter i hverdagene.

 

I forbindelse med læringslokomotivet tilbydes forældre at deltage i vores forældreaftener, som kører sideløbende. Formålet med disse er, at forældre udvikler kompetencer, så de i højere grad kan understøtte deres barns udbytte af det intensive læringsforløb, så de fastholder en positiv udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer. Der afholdes et informationsmøde inden forløbet starter, et statusmøde under campen samt overleveringssamtaler efter campafslutning. 

 

 

Yderligere information om projektet:

For yderligere information se www.ungdomsskoleforeningen.dk

eller kontakt projektkoordinator Petrine Kahr.

E-mail: petr0161@skbu.dk

 

Mobil: 23 34 15 84

Apricore logo