Voxeværk er et musikalsk fællesskab i Ry for dig der er mellem 7. klasse og 20 år, spiller et instrument/synger, gerne vil spille i band og har mod på at skrive og komponere egen musik. Ved at skrive og komponere eget musik udvikler du dig musikalt, lærer at lytte til de andre og samtidig kan du byde ind med netop dit udtryk og kunnen. Dvs. du behøver ikke at skulle kunne spille et nummer korrekt, som eks. ved kopimusikken.
Du bliver sat sammen med andre unge på baggrund af jeres instrumenter, erfaring, genre mm, så I udvikler jeres egne udtryk og personlige stil. Der er også mulighed for, at tilmelde jer som band.
I løbet af året på Voxeværk vil vi blandt andet komme ud og spille en række fede koncerter, have besøg af nogle kendte musikere som laver Clinics med os, samt optage en live-session af vores egen musik.
På Voxeværk har man mulighed for at få fri adgang til øvelokalerne i fritiden, så der kan spilles både om aftenen og i weekenderne.
Voxeværk foregår hver mandag eller onsdag fra kl. 18.00-20.00
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte koordinator, Thomas Høj Hindkjær på tlf. 28403949 eller ungdomsskolens kontakt - Frank Oxholm Jensen - frank.oxholm.jensen@skanderborg.dk - 29382361
Voxeværk er et samarbejde mellem Ungdomsskolen og Kulturskolen.
Du kan IKKE tilmelde dig via holdet her, der kun er til omtale. Tilmelding foregår her:
https://ska.speedadmin.dk/registration/#/course/518/0/0/2305
Opstartsdage på Voxeværk Band-akademi /Mølleværket i Ry, Gudrunsvej 1 (Øvelokaler i underetagen):
Mandag d. 31. aug.
Onsdag d. 2. sep.
Mandag d.7. sep.
Onsdag d. 9. sep.
Alle dage kl. 18.00-20.00
Kom med dit band, din ven eller dig selv (vi hjælper med at finde et band til dig og jer). Kom og prøv om Voxeværk er noget for dig/jer inden du tilmelder dig - bare mød op.
Vi glæder os til at se jer.