Lær om den ældgamle støbetradition; sandstøbning og støb din helt egen ring i bronze.
Vi gennemgår processen for sandstøbning, hvor du lærer at smelte metallet og støbe i bronze.
Til slut introduceres du til de værktøjer, du får brug for til at færdiggøre dit smykke.
Denne workshop kræver meget tålmodighed, da det er en tidskrævedende men spændende proces.
Har man noget gammelt sølv derhjemme, som man ønsker at omsmelte til et varigt smykke, er man velkommen til at tage det med. Ellers støber vi i bronze - hvor man også kan få et fint resultat.
Vi mødes mandag-tirsdag-onsdag i efterårsferien. Alle dage kl. 9-14.
Underviseren er Thilde Pejstrup, som til daglig underviser i Ungdomsskolen med flere forskellige designfag.