Padel er en mere og mere populær sportsgren, og vi giver dig nu muligheden for at prøve kræfter med padel som motionsform i 8680Padel i Ry.
Det betyder at du gennem 8 onsdage bliver introduceret til spillet og får løftet dit niveau af en padel-træner.
Holdet er tiltænkt begyndere, som har spillet under 10 gange og ikke er vant til ketchersport. Her har du mulighed for at få en mere gennemgående introduktion til padel og finde ud af hvordan man kommer videre med sporten.
Der er en egenbetaling på 150 kr. for baneleje.
Vi starter op d. 6/1 - 2027, og slutter d. 3/3 - 2027.
Vi mødes onsdage kl. 16.30-18.00
Mød op i hallen ca. 5-10 minutter før start.
Mødested: Ry Padelcenter, Ellemosen 11, 8680 Ry.
Underviser: Peter Andresen, som til daglig er aktivitetsansvarlig i 8680 Padel og også træneruddannet.
Padelbat og bolde findes i centret og til jeres frie afbenyttelse.
Bemærk: Vi har både et efterårshold og et forårshold. Vi ser helst at pladserne fordeles blandt forskellige brugere, så er man tilmeldt efterårsholdet, kan man som udgangspunkt ikke tilmelde sig forårsholdet.