Kom med til Paris og oplev den fantastiske by i forårsstemning.
Vi besøger nogle af "must-see" stederne, som Eiffeltårnet og Champs Elyssé , men vi har også nogle anderledes og spændende seværdigheder i ærmet. Det kan være der er stemning for at besøge Parc des Princes, som er hjemmebane for det franske fodboldhold Paris Saint-Germain. Vi har også tidligere taget en tur til Disneyland eller taget en aftensejltur på Seinen, hvorfra man bl.a. ser Eiffeltårnet oplyst.
Vi skal bo på Generator Hostel, som er et moderne hostel med flersengsværelser og lækker morgenbuffet. Det ligger i det 10. arrondissement og meget tæt på metro-station.
Turen er for elever fra 8. klasse til 18 år.
Vi rejser i påskeferien d. 19. marts - 25. marts 2027. Busafgang fra Finlandsvej 5 kl. 17.30. Mødetid 17.15.
Turen koster 4.500 kr. inkl. bustransport, overnatning på hotel, entréer og morgenmad alle dage og aftensmad 2 dage.
Derudover skal der beregnes penge til frokost, 3 x aftensmad, metrokort (ca. 200 kr.) og lommepenge.
Depositum på 2.500 kr. betales ved tilmelding og kan ikke umiddelbart refunderes, med mindre pladsen går til én fra venteliste.
Ved tilmelding sammen med en ven/veninde, vær da som forældre opmærksomme på god kommunikation omkring evt. afbud.
Vi bestræber os på ,at man bor på værelse med dem man er tilmeldt sammen med, men vi kan ikke garantere det. Man bor som min. med én man er tilmeldt sammen med.
Det resterende beløb på 2.000 kr. betales samme sted som ved tilmelding senest d. 1/12.
Vi vil rigtig gerne mødes med alle deltagerne inden turen. Vi melder en dato ud senere.
Her vil vi lære hinanden lidt at kende, snakke om forventninger til turen og lave lidt franske smagsprøver, som forældrene kommer og smager på. Vi mødes kl. 11-15. Den sidste time kl. 14-15 deltager forældrene også.
I vil denne dag møde de voksne der deltager på turen, og vi præsenterer ugens program og fortæller om de praktiske ting i forhold til turen og transporten.
Ved spørgsmål ring til Stine Wonsild på 21193020 eller skriv på stine.wonsild@skanderborg.dk