Gå til sideindhold

Mini Skills

Mini Skills Skanderborg er en praktisk uddannelsesdag for 7. klasserne i Skanderborg Kommune, der skal give de unge et større kendskab til håndværksfagene og stimulere interessen for erhvervsuddannelserne og de håndværksmæssige fag.

 

Målet er at flytte de unges fokus fra uddannelsesvalget og i stedet stimulere nysgerrigheden for selve faget.

Derfor handler Mini Skills Skanderborg i høj grad om at ”prøve selv” for de unge - med inspiration og hjælp fra rigtige fagfolk.

 

For eleverne på 7. klassetrin er et egentligt uddannelsesvalg stadig langt ude i fremtiden, og de kan derfor udforske de mange fag med en spontan nysgerrighed, der senere kan inspirere til et mere fokuseret uddannelsesvalg.

 

Eleverne kan bl.a. møde fagene tømrer & snedker, murer, elektriker, smed, VVS/ blikkenslager, jord & beton, glarmester, frisør, kok, tjener, bager, mekaniker, maler, transportsektoren, brand og redning, social & sundhedsassistent og butik.

Forud for dagen deltager klasserne i kollektiv vejledning med egen UU-vejleder, hvor de unge forberedes på dagen og de forskellige workshops. Efter tilmelding kontaktes klasserne af egen vejleder, med ønske om at aftale tidspunkt for den forudgående vejledning før afviklingen af Mini Skills.

 

Dagen foregår på Ungdomsskolen, Finlandsvej 5, Skanderborg og er opdelt i to moduler. Første modul er fra kl. 9-11.30 og andet modul fra kl. 12-14.30. Klassevis deltager eleverne hhv. i enten 1. eller 2. modul, hvor hvert modul består af 3 forskellige workshoprunder med mulighed for at alle fag besøges.

 

Mini Skills Skanderborg er et samarbejde mellem UU Skanderborg, Erhverv Skanderborg og Skanderborg Ungdomsskole

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette
Apricore logo